Border to Borders Fotogalleri
Hvalpe født den 14. juni 2011
I dag, den 11. juli 2011, var vi på besøg hos Tinna Grubbe for at se på kuldet efter Borderhouse Kondor og Sweeping Slow Fox. Borderhouse Kondor er efter Borderhouse Ella Fitzgerald som er efter vores Otto, så det er Ottos oldebørn.
Islandsk Fårehundeklubs rallyprøver den 9. oktober 2010
Megan vandt Ekspertklassen med 99 point. Camilla Johannessen har fotograferet.
Sne over Solrød den 30. januar 2010
Vi vågnede til masser af sne! Otto kunne ikke klare turen ned til stranden, og Lille Bjørn blev også godt slidt af de mange driver. Masser af hygge hjemme i haven med kødben og søgen efter godbidder.
Strandtur den 22. november 2008.
En kold strandtur med hundene, men de elsker sneen. Manden på cyklen kender vi ikke, han var ude og lufte sin gårdhund :-)
De tre hunde i haven 22. november 2008.
Den første sne er faldet, og det er lige noget for hundene!
Paul og Lille Bjørn på Klikkerinstruktøruddannelse - den 22. august 2008
Paul er gået i gang med Klikkerinstruktøruddannelsen hos Hund & Træning. Lille Bjørn er med og er dejligt opmærksom i kontaktøvelserne, og finder pludselig ud af at en papkasse kan give masser af belønninger. En stor tak til Lillian Sirak, som har taget alle billederne.
Megan og Lille Bjørn besøger Laske og Sjanten - den 5. august 2007
Anette ringede for at høre om Megan og Lille Bjørn ikke ville komme på besøg. Det ville de godt, og de fik nogle hyggelige timer med Laske og Sjanten på kun 10 uger.
Det er hårdt at være hund - den 18. maj 2007
Hundene har en masse puder og senge inde og ude. Men det er ikke altid godt nok.
I haven 12. maj 2007
Det begyndte med træning med Megan, men pludselig var alle hundene i gang.
Bornholm 2006
Vi var på en lille ferie på Bornholm i forbindelse med udstillingerne 1. og 2. juli 2006.
23. januar 2006
Det er den koldeste vinter i mange år, men når solen skinner er det herligt at kunne gå en tur med Felix og sammen nyde det flotte vejr.
30. december 2005
Så er Danmark dækket af sne! Hundene elsker at lege i sneen - og når de slutter af med et lækkert lammeben kan det ikke blive meget bedre.
Juleaftensdag 2005
Der er ikke meget julestemning over disse billeder! Først Megan (foto 1-3), så Otto (4-8) og sidst Felix (9-15) var en tur i og ved vandet den 24. december om eftermiddagen. Luften var 8 grader, og hundene og jeg havde det herligt.
Megan til afsluttende træning sidst i 2005
Vi afsluttede træningen med Meggie og Trikker lørdag den 10. december 2005. Det blev til lidt god opvarmning og en masse apporteringstræning. Denne gang havde alle husket kamera, så der blev taget en masse billeder. Her er det selvfølgelig Megan der er i centrum! På det fjerde billede ses Maybritt med Trikker og Lone med Megan og Meggie. Tak til Lone og Maybritt for nogle hyggelige træninger og nogle gode billeder.
Megan til træning sidst i 2005
Mens Spanielklubbens kreds 2 holder vinterpause, er vi en lille gruppe, der mødes hos Maybritt ConCateNate hver lørdag og træner. De trofaste er Meggie - Huntmans Choice's Maggie, Maybritts Trikker og Megan.
Megans første døgn i Solrød
Da Megan ankom, skulle Otto lige være lidt fornærmet, men han tøede ret hurtigt op. Dagen efter skulle Megan rigtigt undersøge omgivelserne, herunder kameraet.
Afhentning af Megan
Vi hentede Megan den den 29. juli 2003. Vi ville gerne tage et billede af hende med mor Sally og far Simba, og det var ikke så nemt ...
Megans første uger
Megan er født 3. juni 2003 og vi hentede hende den 29. juli 2003. Disse billeder er fra før vi hentede hende.
Rævejagt 22. januar 2000
Fotos fra Emmys første rævejagt. Det er Emmy på de første 4 fotos, derefter tager Otto over. Vildtparade til sidst.