Ikke skyt hunden!

Af Paul Lysholdt Rasmussen, 27. juli 2008.

Fakta

Forfatter: Karen Pryor
Titel: Ikke skyt hunden! En innføring i praktisk læringspsykologi.
Denne udgave er oprindeligt udgivet på engelsk i 1999 som "Don't Shoot the Dog".
Norsk 2. udgave 2007 udgivet af Canis Forlag.
214 sider. Hardcover.
Pris 239 kr. + forsendelse hos forlaget.

Forfatteren

Karen Pryor er internationalt anerkendt forfatter og videnskabsmand. Gennem sit arbejde med delfiner i 1960’erne var hun en pioner indenfor moderne dyretræningsmetoder og blev en autoritet indenfor operant indlæring, dvs. ændring af adfærd gennem positiv forstærkning. Hun er grundlægger og førende fortaler for klikketræning. Læs mere på Karen Pryors hjemmeside.

Indledning

Jeg skal den 22. august 2008 i gang med Hund & Trænings klikkeruddannelse. På litteraturlisten står bl.a. denne bog af guruen indenfor klikketræning.

Bogen handler om hvordan man kan træne alle, mennesker eller dyr, unge eller gamle, en selv eller andre, til hvad som helst som kan eller bør gøres. Alt sammen ved at bruge principperne for træning med positiv forstærkning.

Der er fascinerende læsning og for mig en øjenåbner af de helt store, ikke kun i relation til hundetræning, men i det hele taget i forhold til indlæring og til samvær med mennesker.

Beskrivelse

Bogen består af 6 kapitler:

1. Forsterkning: Bedre enn belønning.

Hemmeligheden bag al god træning er: "En forstærker er alt som, når det optræder i forbindelse med en adfærd, øger sandsynligheden for at denne adfærd vil gentage sig." Der skelnes mellem positive forstærkere (noget individet ønsker) og negative forstærkere (noget individet ønsker at undgå). Det er nyttigt med et varieret udvalg af forstærkere til træning. Positiv forstærkning er også godt for forhold mellem mennesker, fx kunsten at give gaver. Negativ forstærkning er meget anvendt fx i traditionel træning af dyr. Der skelnes mellem negativ forstærkning og straf - sidstnævnte defineres i dag som enhver hændelse der standser adfærd.

Timing af forstærkningen er altafgørende for at opnå den ønskede effekt, og typisk nybegynderens største problem; hvis man har problemer i en træningssituation er det første spørgsmål man må stille sig, om man har forstærket for sent.

Forstærkeren skal have varierende størrelse. Udgangspunktet er, at man ved anvendelse af godbidder som forstærkning skal bruge dem mindst muligt i forhold til at de er anvendelige af træningen, for at få det maksimale antal forstærkninger pr. træningsrunde. Jo vanskeligere opgave jo større belønning skal gives for succes. En særlig forstærkning er Jackpot, en belønning som måske er 10 gange større end den sædvanlige forstærker. Den kan bruges til at markere et pludseligt gennembrud i træningen; eller som en overraskende belønning i utide.

En betinget forstærker er et signal, der som udgangspunkt er uden betydning, som bevidst præsenteres før eller samtidig med at den primære forstærker leveres. Eksempler på betingede forstærkere er fløjt (bruget til bl.a. hvaler og delfiner) og klik. Der kan også bruges betinget forstærkning som ikke er et slutsignal; forstærkningen bruges som forstærkning i en kæde af hændelser, som ikke afbrydes i forbindelse med denne mellemforstærkning.

En betinget aversiv stimulus er et signal der siger: "Det du gør nu er ikke godt, og der sker noget ubehageligt, hvis du ikke stopper med det samme."

I indlæringsfasen skal bruges vedvarende forstærkning. Når adfærden er indlært er det ikke nødvendigt at forstærke hele tiden, man skal forstærke af og til og på uforudsigelig måde. Dette gælder dog ikke øvelser som indebærer problemløsning eller test (fx næseprøve). I visse situationer kan det være nyttigt med forstærkning for at gå i gang med en øvelse og tilfældig forstærkning undervejs.

Kapitlet afsluttes med beskrivelse af organiseret forstærkning (grupper) og muligheden for at forstærke sig selv.

2. Shaping: Udvikle super utførelse uten slit eller smerte

Shaping vil sige at tage udgangspunkt i meget små tendenser i den rigtige retning og gradvis flytte disse i små skridt i retning mod det endelige mål. Dette kaldes også successive approximation. Normalt beskrives selve metoden (de enkelte trin), men nok så vigtigt er principperne. Bogen beskriver shapingens 10 bud:

  1. Øg kravene i skridt som er tilstrækkeligt små til at individet altid har en realistisk chance for at lykkes og blive forstærket
  2. Træn et element af adfærden ad gangen, prøv ikke at forme to kriterier samtidig
  3. Sæt altid adfærd på variabel forstærkning før du øger kravene
  4. Når du indfører et nyt krav, eller et nyt element ved adfærden, så slæk midlertidigt på de gamle krav
  5. Vær altid foran individet du træner. Hvis individet pludselig gør store fremskridt skal du være klar til at gå videre i processen og vide hvad du skal forstærke næste gang
  6. Byt ikke træner undervejs (for en given adfærd)
  7. Hvis en shapingprocedure ikke giver fremgang, så find en anden måde at gøre det på
  8. Afbryd ikke træningen uden grund, det vil virke som straf
  9. Hvis adfærden forringes, så gå tilbage til børnehaven, og gennemfør hele shapingprocessen igen med nogle lettjente forstærkere
  10. Afslut hver øvelse på toppen, eller i det mindste mens legen stadig er god

Træningslegen beskrives, hvor mennesker skal trænes ved brug af klikker.

Nogle genveje til shaping beskrives:

Det beskrives hvorledes særlige individer kan trænes, fx spædbørn og en selv.

Der afsluttes med beskrivelse af shaping uden ord, som er nødvendig i forhold til andre mennesker.

3. Stimuluskontroll: Samarbeid uten tvang

Det beskrives hvordan man, efter at have indlært en adfærd hos et individ, sætter kommando på den. Der er fire betingelser, der skal være opfyldt, for at stimuluskontrol er på plads:

  1. Adfærden forekommer altid efter præsentation af de betingede stimulus
  2. Adfærden forekommer aldrig hvis stimulus ikke forekommer
  3. Adfærden forekommer aldrig som respons på en anden stimulus
  4. Ingen anden adfærd forekommer som respons på denne stimulus

Dette gælder selvfølgelig kun i trænings- eller konkurrencesituationer. Udenfor disse situationer må en hund fx godt sætte sig uden kommando.

Forskellige former for signaler - og tradtioner i den sammenhæng - størrelsen af signalet samt nedtoning af signaler beskrives. Targets kan bruges som signaler. Betingede aversi stimuli kan bruges som signal. Tidsfrister beskrives som signal - individet skal udføre indenfor en tidsramme, som gradvis reduceres. Et individ kan reagere på forventning alene (véd hvad der vil ske) og dette skal fjernes.

Den betingede stimulus bliver i sig selv en forstærker; dette er fx nyttigt i forbindelse med indlæring af en række momenter, som følger lige efter hinanden (adfærdskæder). Der er signaler undervejs, men den primære forstærker kommer først til sidst.

Efterhånden som dyr får stimulskontrol på de første 3-4 former for adfærd, har de en tendens til at lære hurtigere, de har forstået konceptet.

Undervejs i forløbet kan der være en tendens til at individet "glemmer" adfærden, når der sættes stimulus på. Det er formentlig et udtryk for, at individet bliver bevidst om, hvad der er ved at ske indlæringsmæssigt, og efter faldet i indlæringen sker der normalt hurtigt stigning igen.

4. Avlæring: Bruk forsterkning for å blie kvitt adferd du ikke vil ha

Kapitlet beskriver de otte metoder til at afvikle uønsket adfærd:

  1. Skyd hunden! Så er der ikke mere problemadfærd med det individ
  2. Straf. En favorit, selvom det næsten aldrig fungerer optimalt
  3. Negativ forstærkning. Fjern noget ubehagelig, når ønsket adfærd forekommer
  4. Ekstinktion, hvor adfærden dør ud af sig selv
  5. Indlær en uforenelig adfærd (man kan ikke gøre det uønskede samtidig)
  6. Få adfærden under stimuluskontrol (og lad være med at give signalet derefter)
  7. Form fravær af adfærden, dvs. forstærk al adfærd som ikke er den uønskede
  8. Ændr motivationen

Der er ikke én rigtig eller én forkert metode, det kommer an på den konkrete situation og den konkrete træner. Hver af metoderne beskrives med fordele og ulemper, nogle situationer hvor metoden har virket beskrives, og det beskrives hvorledes en række gennemgående adfærdseksempler håndteres med den pågældende metode.

5. Forsterkning i den virkelige verden

Scopenhauer sagde engang, at enhver original teori først bliver latterliggjort, så angribes voldsomt og til sidst tages for givet. Karen Pryor mener der er et fjerde trin: Ideen bliver ikke bare accepteret, men også forstået, værdsat og taget i anvendelse. Der beskrives eksempler på hvordan dette er sket med positiv forstærkning indenfor idræt, forretningsverdenen, dyrenes verden og samfundet.

6. Klikkertrening: En ny teknologi

Forfatteren beskriver udviklingen der er sket, siden klikketræningens officielle fødsel i maj 1992. Hvordan klikketræning breder sig, hvordan fisk kan trænes, langtidseffekten af træningen, accelereret læring (det går hurtigere at lære), om at holde op med at bruge klikkeren, om klikkertræning og kreativitet, om den frihed individer føler (ingen frygt), om dyrene der bliver glade af klikketræningen og om klikkertræning af mennesker.

Vurdering

Dette er virkelig en åbenbaring af en bog! Forstærkning, shaping, stimuluskontrol og aflæring; beskrevet præcist, humoristisk, pædagogisk og med masser af gode eksempler. Ud fra titlen og forlaget kan man få den tanke, at det er en bog der kun handler om hundetræning; men det er langt fra tilfældet: Den handler om fundamentale principper for samspillet mellem levende væsener med fokus på træningssituationer. Og den beskriver hvordan disse principper kan anvendes kreativt i forskellige situationer.

I bund og grund handler bogen om, at hvis du har fokus på det positive i en situation, og belønner for det, så når du længst i træningssituationer og i alle andre situationer.

Jeg fik rigtigt mange aha oplevelser ved at læse bogen, og kunne nikke genkendende til træningssituationer og andre situationer, hvor jeg kunne have reageret meget mere hensigtsmæssigt, hvis jeg havde haft den indsigt, som bogen giver mulighed for.

Jeg anbefaler denne bog varmt til alle, der har med mennesker, hunde og andre levende væsener at gøre.