Stram nu ikke hundesnoren

Af Christine Feldthaus, 12. juni 2009.

[Med forfatterens tilladelse bringes dette indlæg, som oprindeligt er bragt i www.ekstrabladet.dk.]

Hvad med alle de utrolig dejlige hunde, som færdes fint uden at være i snor hele tiden?

SOM YDERST HYPPIG hundesitter/passer for et par af Danmarks mest velopdragne, lydige og kærlige hunde må jeg lige af med et velment indspark til det nye hundelovsforslag, som S, SF og DF har planer om at fremsætte – og som kan gennemføres uden andre partiers deltagelse pga. flertal.

Som en serviceoplysning til de læsere, der ikke har nået at sætte sig ind i forslaget, går det ud på, at ALLE hunde i landet skal være i snor, når de færdes i bymæssig bebyggelse! Altså i praksis: Alle hunde, der bor i en by, skal gå i snor! Altid.

FORSLAGET ER fremsat pga. stigende problemer med kamp- og muskelhunde, som har udvist aggressiv og direkte farlig adfærd over for primært andre hunde – men også mennesker. Og senest er sagen blusset op igen, fordi en af gravhundene i kongehuset har bidt en garder!

Der er ingen tvivl om, at vi ikke kan have bidske hunde til at gå løs! Det er vanskeligt at være uenig i. Selv om en hundesnor altså ikke er nogen garanti. Jeg har selv oplevet at blive snappet af hunde i snor, blot ved at passere dem på stier og veje. Så husk lige det, kære politikere.

Snor er ikke ensbetydende med, at ALLE hunde holder op med at bide! Og heller ikke, at alle hundeejere faktisk kan styre deres hund, selv om den er i snor! Nå, men frem over isen med argumenterne for lige at revurdere hundesnorsforslaget igen:

NU ER DET SÅDAN, at der findes ca. 550.000 hunde i Danmark. Heraf er ca. 20.000 hunde af gruppen muskel/kamphunde ifølge Dansk Kennelklub, hvilket svarer til ca. 3,6% af alle hunde. Muskel/kamphundenes natur ligger i navnet. De er avlet til kamp og til at slås til sidste blodsdråbe! Derfor hører de ikke hjemme i sammenhænge, hvor ejeren ikke har 100% kontrol over dyret og således risikerer at sætte andre hundes eller menneskers velbefindende over styr.

MEN HVAD MED alle de utrolig dejlige hunde, som færdes fint uden at være i snor hele tiden? Som går tæt ved ejermandens ben eller kommer i samme sekund, der kaldes. Som pænt venter ved fortovskanten, før vejen passeres, som kan give pote og rulle rundt og dække ved mindste øjenbevægelse. Som har gået ture hele livet uden snor – uden at skabe problemer for nogen. Kunne man ikke lige moderere forslaget til rent faktisk at tage fat der, hvor problemet er: nemlig de hundeejere, som ikke forstår at færdes med deres dyr blandt andre på en ordentlig måde.

MÅSKE MAN KUNNE lade sig inspirere af rygeloven. Som ryger har jeg vænnet mig til at være i snor! For jeg er til gene for andre – og jeg skal gå væk og ud eller hjem for at ryge! Det er vi hele 25% af befolkningen, som må og kan acceptere. Således at de 75%, som er ikke-rygere, kan være i fred!

Kunne dette princip ikke også bruges i hundesagen?

VUF, SIGER JEG BARE på alle de mange søde hundes vegne.